Første Gallup-måling efter sommerferien halverer Moderaterne og trækker regeringen ned på nyt lavpunkt

For nogle år siden lod Jørgen Leth og Rolf Sørensen i en samtalebog om cykelsporten forstå, at »netop gentagelsen er det smukke«: Igen og igen vender rytter tilbage til de samme løb, de samme pinsler på bjerge og brosten. SVM-regeringens meningsmålinger kan også føles som en reprise, men her vil hovedpersonerne nok betegne gentagelsen som alt andet end smuk. Til gengæld er den lige så pinefuld som cykelrytternes. I en ny Gallup-måling fra instituttet Verian rammer regeringens tilslutning således for sjette gang i træk et nyt lavpunkt. Det er samtidig tydeligt, hvilket regeringsparti der denne gang trækker arbejdsfællesskabet ned: Moderaterne. Regeringens nedgang i forhold til den forrige måling før sommer er ganske vist absolut marginal og inden for den statistiske usikkerhed. Men med en opbakning til Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne på bare 32,8 procent ville under en tredjedel af vælgerne altså lige nu stemme på partierne bag den regering, der blev født som en flertalsregering. Og det overrasker valgforsker og statskundskabsprofessor Kasper Møller Hansen, at regeringens kedelige tendens bare fortsætter og fortsætter. »Jeg troede jo, at vi havde set bunden for lang tid siden,« siger han: »Det har været utrolig nemt for den her regering at tabe vælgere, men det virker, som om det er meget svært at vinde dem tilbage igen, til trods for at der egentlig bliver leveret politik på mange hylder. Det er en regering, som er i defensiven.« Lars Løkke Rasmussens moderater er det i særdeleshed. En bundskraber Varians måling er gennemført fra 4. til 10. september, og efter at B.T. skrev de første historier om et dårligt arbejdsmiljø i Moderaternes sekretariat på Christiansborg. Historier, der blandt andet førte til et ni timer langt medarbejderkrisemøde med deltagelse af partiformand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og en offentlig undskyldning fra Moderaternes nyudnævnte digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen. I målingen står Moderaterne nu til 4,2 procent af stemmerne og dermed mere end en halvering sammenlignet med folketingsvalget i november 2022. Dengang fik partiet 9,3 procent af vælgernes kryds og 16 mandater. Målingens 4,2 procent ville omvendt kunne omsættes til syv pladser i Folketingssalen. Ifølge Kasper Møller Hansen viser målingen med al tydelighed, at Moderaterne er et parti i dyb krise. Han påpeger, at dele af dens resultater er indsamlet, inden folketingsmedlemmet og medstifter af Moderaterne Jeppe Søe meldte sig ud af partiet i sidste uge. Dermed er tre moderate politikere nu blevet løsgængere siden valget, og denne gang var det manden, der i sin tid lagde fundamentet til partiet sammen med Lars Løkke Rasmussen. Nedgangens karakter vidner efter valgforskerens opfattelse desuden også om, at Moderaterne ikke er i stormvejr for første gang. »Vi er altså nede og skrabe – indtil videre en bundskraber – og jeg tror ikke, at de har nået bunden endnu,« siger Kasper Møller Hansen. Men kan man ikke sige, at det netop er et øjebliksbillede midt i partiets største krise? »Det vil højst sandsynligt rette sig lidt, men omvendt er vi lige nu i en situation, hvor den fulde effekt ikke er slået igennem endnu. Så jeg tror sagtens, de kan falde yderligere, når alle danskerne har fået opdateret deres syn på Moderaterne. Den er ikke lukket helt endnu.« Heller ikke Socialdemokratiet og Venstre har noget at glæde sig videre over i målingen. »Det er jo vildt« Statsministerpartiet går ganske vist to procentpoint frem i forhold til målingen i juni, hvor socialdemokraterne i kølvandet på det mistrøstige europaparlamentsvalg måtte se sig overgået af SF. Socialdemokratiet er nu igen det største parti, men med 18,9 procent får partiet ikke desto mindre et af de værste resultater i en Gallup-måling i Mette Frederiksens tid ved magten. »Det er jo vildt. Hvis det ender med at blive valgresultatet, er det jo historisk,« siger Kasper Møller Hansen. Venstre står til 9,7 procent af stemmerne og har dermed holdt et nogenlunde stabilt niveau i et års tid. Troels Lund Poulsen og kompagni har dermed stadig et stykke op til valgresultatet fra 2022 – og ikke mindst til Liberal Alliance, der i målingen høster opbakning fra 13,2 procent. »Jeg havde måske også troet, at Venstre ville rette sig lidt, nu hvor den grønne trepart nogenlunde er landet. Men det virker, som om Venstre virkelig har behov for igen at komme og forklare treparten for deres bagland,« vurderer valgforskeren. Med tanke på trepartsaftalen om blandt andet end CO₂-afgift på landbruget kan Venstre-folkene dog glæde sig over et enkelt procentpoints forspring til Inger Støjbergs danmarksdemokrater. Til gengæld indikerer Verians tal ikke, at Venstre kan lukrere synderligt på frafaldne moderate vælgere. De tidligere Løkke-støtter placerer sig nu primært i kategorien af tvivlere, og De Radikale er faktisk det parti, der i øjeblikket har bedst held med at fiske i de moderate vande. Et derby på midten I den nye måling er Martin Lidegaards gamle, regeringsbærende midterparti tilmed større end Lars Løkke Rasmussens nye af slagsen for første gang siden folketingsvalget. Og den slags betyder noget for De Radikale, vurderer Henrik Kjerrumgaard, der har en fortid som toprådgiver i partiet under Margrethe Vestager. »Det er klart noget af det, man har drømt om og – går jeg ud fra – lagt en strategi efter. For det var så omvendt Lars Løkke, der gik ind i det radikale supermarked op til og under folketingsvalget og hentede deres vælgere. Det er dér, de skal have noget tilbage,« siger han: »Det er jo ikke sådan, at Mette Frederiksen vågner op i morgen og siger: 'Nu skifter jeg Lars Løkke ud med Martin Lidegaard og Radikale'. Men det er klart, at når vi står på valgnatten, har størrelse jo en betydning i forhold til, om du kan være med til at sikre et flertal.« Med en reference til fodboldderbyet mellem FCK og Brøndby betegner Henrik Kjerrumgaard ligefrem det indbyrdes størrelsesforhold mellem Løkke og Lidegaards partier som et politisk »New Firm«: »De slås om den samme politiske position og de samme vælgere. Du ser det også med Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.« Forklaringen på Moderaternes aktuelle nedtur er ifølge Henrik Kjerrumgaard stort set lige så nem at forstå: »Ligesom vi ikke gider handle i en butik, hvor ekspedienterne kaster med brosten, skræmmer det også nogle af os væk fra et parti, hvis der er uro, man skændes, og der er historier om dårligt arbejdsmiljø. Man kan tænke tilbage på, da Radikale var i deres krise om anklager om sexisme – alt det, der kostede Morten Østergaard lederskabet. Det kostede også rigtig stor tilslutning, og det er jo faktisk den bølgedal, Radikale er på vej ud af.« Som rådgiver for Margrethe Vestager har Henrik Kjerrumgaard selv oplevet de interne magtforhold i en regering indefra i SRSF-regeringens tid. Dengang gik SF lige så meget tilbage i mandater, som Moderaterne står til at gøre nu. Han tror imidlertid ikke, at Moderaternes målinger nødvendigvis vil betyde noget for de interne dynamikker i SVM-regeringen. »Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke er så stærke politikere og magtspillere, og de ved godt, at man på skift har optur i den og nedtur i den,« siger Kjerrumgaard: »Hvis man kigger tilbage på, hvordan Venstre har været igennem en lang, hård tid, blev der hverken taget særlig hensyn til dem eller hoppet på dem. Man havde en eller anden respekt for, at de havde det svært, uden at man åbnede tre julegaver til dem før tid.« Målingen viser, at havde dansk politik stadigvæk haft én rød og én blå blok, ville de to blokke – hvis man talte Moderaterne som blå – blive stort set lige store. https://www.berlingske.dk/politik/foerste-gallup-maaling-efter-sommerferien-halverer-moderaterne-og-traekker